Thomas Tim Jensen spørger:
Hej Lene
Dine blog-indlæg her om personas er yderst interessante, og jeg havde derfor lyst til at læse mere på snitker.eu/frupersonas, som du linker til. Men access denied, desværre.
Jeg arbejder med personas i mit arbejde som kommunikationskonsulent – og jeg har længe intuitivt set en parallel mellem personas og pseudonymer.
Personas og pseudonymer har jo den afgørende forskel, at en persona er en fiktiv modtager, hvor et pseudonym er en fiktiv afsender. Spørgsmålet, som jeg ikke har tænkt igennem for alvor, er imidlertid, om ikke begge, altså persona og pseudonym, kan reduceres tilbage til samme udgangspunkt, og om ikke dette udgangspunkt så kan kaste værdifuldt nyt lys frem over såvel persona og pseudonym?
Og så et direkte spørgsmål til dig: Er en persona en repræsentant for eller en inkarnation af målgruppen?
Tak for indsigt i din blog.
Med venlig hilsen
Thomas
Lene svarer:
Hej Thomas
Jeg har aldrig hørt om pseudonymer som metode. Kan du ikke forklare lidt mere om hvad det er? Har du en henvisning?
Du spørger: Og så et direkte spørgsmål til dig: Er en persona en repræsentant for eller en inkarnation af målgruppen?
Hverken eller. Det kommer an på hvordan du ser på begrebet målgruppe.
Jeg plejer at sige at personas er noget helt andet end målgrupper. Personas skal altid forstås sammen med det “domæne” som er aktuelt for designet eller problematikken. Det betyder at man kan have et sæt af personas, indenfor et givent “domæne” og et andet sæt hvis “domænet” ændrer sig – selvom målgruppen er den samme. Et eksempel – en bank har f.eks en målgruppe der er økonomisk velstillede personer ml 30 og 60. Hvis banken skal lave personas til alm. bankvirksomhed, regningsbetaling mm. så har de et sæt personas. Hvis de skal lave personas til pensionsområdet, så vil personas sættet se helt anderledes ud.
Nå det blev vist lidt langt. Men jeg håber, at det giver svar på dit spørgsmål.
Lene
Thomas replicerer:
Kære Lene
Tusind tak for dit svar ovre på min profil angående spørgsmålene om personas.Fiktive greb
Jeg har primært mødt personas i forhold til webtekster. Her er min ret intuitive tilgang til personas er helt klart filosofisk og litteraturteoretisk orienteret – og dette er også grunden til, at jeg inddrager pseudonymer i mine overvejelser over personas. Personas og pseudonymer har jo det til fælles, at de er fiktive greb i forhold til tekstens modtager (persona) eller dens afsender (pseudonym).Pseudonymer som kommunikativ metodeEt velkendt eksempel på pseudonymer som kommunikativ metode er jo Søren Kierkegaard, der tager et helt galleri af pseudonymer i brug i sin “indirekte Meddelelse” – og disse pseudonymer anvender Kierkegaard netop for på én gang at komme nærmere sine læsere og at skabe afstand til sine læsere, så de ved selvvirksomhed kan tilegne sig teksten.Pseudonym som litterær inkarnation
I den forstand kan Kierkegaards pseudonymer vel se som litterære inkarnationer af Kierkegaard, selvom pseudonymitetsproblematikken sagtens også kunne beskrives anderledes, afhængigt af ens metodik i Kierkegaard-fortolkningen.Personas – fiktion på modtagersiden
Personas ser jeg som en meget interessant metode inden for usability, webdesign og webtekster – fordi vi ligesom med pseodonymerne på afsendersiden arbejder med fiktion, abstrakter eller konstruktioner – blot på modtagersiden. Der er dog også den krølle på ordet “persona”, at det jo er latin og betyder “maske” – nemlig maske i et skuespil – altså maske for afsenderen, ikke modtageren. En lidt uheldig sproglig krølle i denne sammenhæng. Men det er jo blot konvention.Domæne eller livsverden skal medforstås
Jeg er også med på, når du siger, at personas hverken er inkarnationer eller repræsentatanter for målgruppen – idet du berettiget spiller begrebet om målgruppe op mod begrebet om “domæner” – eller livsverdener, om man vil. Nemlig de domæner eller livsverdener (det enkelte individs subjektive verden af normer og værdier, som sætter mennesket i stand til at færdes og handle i sociale fællesskaber – Habermas). I den forstand er en persona meget mere end målgruppen. En persona skal rumme de gennemgående træk ved den livsverden eller det domæne, som mågruppen befinder sig i – enig.Behov for yderligere refleksionDit svar, Lene, har været uhyre tankevækkende – og jeg ser et helt klart behov for at reflektere problemet om fiktive afsendere og fiktive modtagere langt dybere igennem. Man kunne i den forbindelse sagtens drage spørgsmål om chat-profiler, avatarer, Second Life, og spil-deltageres navne og deslige ind i denne refleksion – for også her bliver fiktionen en afgørende faktor i forståelsen. Fiktion som en af vor tids væsentligste kræfter i online universer. Persona eller maske som identitetsskabende og identitetsbærende kraft i en online tidsalder.
M.v.h.
Thomas
Lene svarer tilbage
Jeg har tænkt meget over dit svar som nu også ligger på min blog. Og du har en spændende pointe – den fiktive afsender. Og jeg ser absolut muligheder i at forfølge den. Mange virksomheder har brug for at se sig selv ikke bare som en entydig afsender, men som flere forskellige afsendere. Især på Corporate sites kan jeg se en virkelig styrke i at virksomheden tænker på sig selv som flere fiktive afsendere. Jeg kan forestille mig en afsender, der er ganske anderledes når det drejer sig om at tiltrække medarbejdere end når det drejer sig om at beskrive produkter f.eks. Og virksomheden vil måske lettere få øje på forskellighederne ved at blive opfattet som forskellige fiktive afsendere.