Det virker som om en persona “craze” løber gennem DK. Når jeg tænker få år tilbage, hvor vi var en lille sluttet flok, der sad og sukkede over hvor svært det var at få lov til at arbejde med metoden, nu er det som om at alle bruger den.
Jeg møder så også nogle måder at bruge metoden på, hvor jeg tænker at “det her det er da helt ude i hampen, hvad tænker de på”.
Det seneste eksempel jeg er stødt på, er rekruttering vha personas. Et eksempel: et rekrutteringsbureau får stukket en række persona beskrivelse ud, med den besked, at der skal skaffes de her 6 typer. Bureauet er i vildrede for de kan ikke skaffe en Camilla på 25, der bor på Amager, læser antropologi, har en SonyEricsson K810i og dyrker TaiChi i fritiden. Her er noget gået helt galt, personas er IKKE et rekrutteringsværktøj, men et kommunikationsredskab, der anskueliggør data og levendegør brugeren, til brug i designprocessen. Til grund for beskrivelsen af Camilla er en række data, f.eks. unge studerende mellem 20-29 år, der bor i Kbh. og som ejer en nyere mobil telefon. Det er disse data som bureauet burde have haft.