Måned: november 2005

Af en eller anden grund så er der en efterspørgsel efter at metoder præsenteres i trinvis modeller. Modeller er overskuelige, de skærer mellemregninger væk og de giver den uøvede mulighed for at følge modellen slavisk, mens den øvede kan tage udgangspunkt i modellen, men forandre den efter behov. Derfor har jeg brugt mine egne erfaringer og inspiration fra litteraturen på at udvikle en 10-trins model. Modellen har tvunget mig til at reflektere over, hvilke områder jeg mener er vigtigt i personas udviklingen og også over hvilke rækkefølge jeg mener er vigtig.

Adlin og Pruitt har i deres model brugt en metafor der tager udgangspunkt i livet fra undfangelse til fødsel, men jeg er ikke så fantasifuld, så jeg har bare valgt 10 skridt.
De 10 skridt er:

1. Find brugerne (indsamling af data)
2. Dannelse af en hypotese
3. Verifikation
4. Mønster udformning
5. Definition og konstruktion af personas
6. Dannelse af eksempler på situationer
7. Validering og buy-in fra organisationen
8. Spredning af viden
9. Scenarier
10. Fortsat udvikling og brug

Når jeg kigger på modellen så er der to områder som går igen og som måske kan virke meget firkantede og insisterende: pkt. 3: verifikation og pkt. 7: validering og buy-in. noget af det der er grundlaget for personas er, at de udspringer af data. At fokusere på data er også et argument der er med til at markedsføre metoden. Selvom resultatet, selve personabeskrivelsen, på overfladen ser fiktiv og fortællende ud, så er der et stort materiale nedenunder. Samtidig så sigter de to punkter på at få så mange som muligt med fra organisationen/udviklingsgruppen til at være med i beslutningsprocessen om, at det her er altså de rigtige personas som der skal udvikles til. Det giver ejerskab på længere sigt, men det stopper også mange fremtidige diskussioner om hvorfor er det netop lige disse 4 eller 5 personas der er beskrevet.

De 10 skridt kan godt se meget omstændelige ud, men det er ikke meningen at de skal tages 1 af gangen. Nogle skridt vil foregå som hop, hvor man i én og samme proces f.eks. verificerer og danner mønstre.

Jeg vil i den kommende tid beskrive hvert skridt.

Nu har jeg igen skulle arbejde med en række personas, hvor hovedparten af oplysningerne er definerede ud fra de forskellige persona’ers forhold til IT og hvor der næsten ingen oplysninger er om andre forhold, herunder domænet. Igen er oplevelsen at personas beskrivelserne er meget svære at anvende.

Disse personas beskrivelser indeholder oplysninger om demografi: alder, ægtestand, antal børn, oplysninger om arbejdsdag og arbejdsgang samt oplysninger om brug af og holdninger til IT. Men intet om forholdet til arbejdet, forholdet til arbejdspladsen, personligheds træk mm.
I det nye projekt vil vi gerne undersøge personaernes holdninger til kommunikation og kommunikationsgange, men da der ikke er nogle oplysninger om forhold til arbejdet og arbejdspladsen er det pludselig meget svært at sige noget andet end om forhold til IT. Det betyder at disse personas er meget lidt brugbare. På trods af, at vi er indenfor det samme domæne – arbejdsplads kommunikation.

Når man laver en personasbeskrivelse skal den kunne bruge af rigtig mange forskellige personer, der er involveret i et givent projekt, f.eks.

• Ledelsesgruppen, hvor beskrivelsen er et udtryk for en strategisk beslutning om at netop disse personas beskriver vores brugere
• Projektgruppen, der skal kunne leve sig ind i beskrivelserne og bruge dem til at træffe overordnede beslutninger om hvilken retning projektet skal bevære sig i
• Designere (system og grafik), der skal kunne leve sig ind i beskrivelserne og bruge dem til at træffe detailbeslutninger
• Testledere, der skal kunne rekruttere brugere til test på baggrund af personasbeskrivelsern

Når man ser på disse meget forskellige brugsmåder er det klart at det skaber store krav til personasbeskrivelserne, hvor der skal være et meget nøje forhold mellem de personlige beskrivelser, der giver indlevelse og de domæne faglige beskrivelser, der giver indsigt. Det skal være muligt for:

• Designere og projektgruppe at kunne engagere sig i beskrivelserne, forstå arbejdsgange og brug samt den kontekst som brugeren befinder sig i.
• Testlederen skal kunne gennemskue de data der ligger til grund for beskrivelsen, og som kan bruges i en rekruttering.

Det stiller krav til personas beskrivelsen, men det er ikke umuligt at honorere når bare man tænker på hvad personas beskrivelsen skal bruges til og hvem den skal bruges af.