Hvorfor personas?

Articleed | | Personas (DK).

Hvad kan vi bruge personas til?
Kan du huske filmen Pretty Woman og hovedpersonen Vivian, der blev spillet af Julia Roberts. Hvis du kan huske hvordan hun er klædt i begyndelsen af filmen, så har hun næsten ikke noget tøj på og hun opbevarer kondomer i sine støvler. Forestil dig at du er en designer, der skal designe en ny mobil dims og forestil dig at Vivian skal bruge den. Pludselig opstår der overvejelser over hvad hun skal bruge den til? Og hvor skal hun have den henne, når hun nu ikke har nogen lommer i sit tøj og ingen taske?

Som det fremgår af eksemplet så kan en persona bruges til, at designteamet kan forestille sig hvem der skal bruge et nyt system/internet site, hvordan det bruges og i hvilken kontekst det skal bruges. Continue reading

Litteratur

Articleed | | Personas (DK), Resources.

The number of articles written on personas are emmense. The value of the articles is debatable as most are based on “best practice” on a single case

A couple of books has been published: Alan Cooper started in 1999 with his “The Inmates Are Running The Asylum”, recently “About Face 3.0″ arrived, written together with Robert Reiman and David Cronin. I wrote my dissertaion in 2004 “Engaging Characters and Narrative Scenarios”. In 2006 Adlin and Pruitts Pruitt released: “The Personas Lifecycle”. I 2007 Mulder & Yarrs published “The User is Always Right“.

During the summer of 06 I tried to collect what I could find on the net. The result is an enormous list that I willingly share with others. More has arrived and will be added (when I find the time). You can see the list here in PDF.

litterature-on-personas.pdf

Designområdet

Articleed | | Personas (DK).

Når vi designer befinder vi os altid indenfor et område, det kan være et informationsspecifikt område f.eks. information til en bestemt patientgruppe, det kan være et kommunikationsspecifikt område, f.eks. en virksomhed der gerne vil brande sig, eller det kan være et systemspecifikt område f.eks. spil til børn i alderen 5 til 7 år.

Området vi designer til har både indflydelse på hvilken målgruppe, der er aktuel og dermed hvilke personas der skal designes til, men også de muligheder som systemet skal understøtte både med hensyn til interaktion og indhold.

Designområdets grænser har derfor indflydelse på de informationer vi søger om den persona vi skal beskrive. Hvis det er en patientgruppe er det naturligt at se på deres sygdomsforhold og deres viden om sygdommen, hvordan sygdommen påvriker deres dagligdag, samt deres brug af IT. Disse informationer får indflydelse på scenarierne, da scenarierne naturligt vil blive påvirket af de oplysninger der er i persona beskrivelsen.
Både område informationerne og system oplysningerne er med til at sikre at scenarierne ikke kører af sporet. Det er f.eks. ikke specielt genialt at designe immobile pc baserede systemer til hospitalslæger, der ikke har eget kontor, sjældent sidder ned og er langsomme til at skrive på en pc.

Fra statistik til personas

Articleed | | Personas (DK).

Et af de typiske spørgsmål man får fra en kunde, når man arbejder med personas er: “Hvor mange skal vi ha” Og mit svar er altid: “Det ved jeg ikke, det kommer an på, hvad vi kan se fra data”. I denne tid arbejder jeg på et større projekt, der skal ende med personas til en offentlig tjeneste og processen i dette arbejde kan anskueliggøre, hvordan det er at finde frem til, hvor mange personas man skal have.

For at få et grundlag for et solidt grundlag at skabe personas ud fra, startede vi med at skrabe så mange rapporter til os som det overhovedet var muligt. Det viste sig, at der var lavet en virkelig solidt funderet rapport, der indeholdt masser af information om området. Udgangspunktet for rapporten var fokusgruppeundersøgelser og spørgeskemaundersøgelser.
Desværre så havde rapporten ikke fokus på netop det, der kendetegner den enkelte, men på helheder, i dette tilfælde brancher. I en traditionel fokusgruppe, er deltagerne valgt fordi de repræsenterer et område (bilister, mælkedrikkere, avislæsere osv.) og de ytrer sig som repræsentanter. Ofte er det svært at gå fra en viden om f.eks. at bilister gerne vil høre mere trafikradio til at bruge denne oplysning i en persona beskrivelse fordi det, der kan karakterisere en persona ikke er til stede i afrapporteringen.
I vores tilfælde havde kunden yderligere en lang række andre glimrende undersøgelser, der desværre heller ikke gav noget til personas beskrivelsen. Continue reading