Building a Hypothesis

Articleed | | Personas (UK).

“Think of segmentation as the art of finding patterns and stories in the data.”
The User Is Always Right (2007)
, Steve Mulder and Ziv Yaar

Som tidligere nævnt er et af de væsentligste kriterier for godt underbyggede personas at data materialet er i orden, men det sværeste er at finde ud af hvor mange personas man skal have og hvordan man se dette ud fra data. OvenstÃ¥ende citat angiver lidt af arbejdet med at finde en klynge eller et segment pÃ¥ baggrund af data – det involverer en form for kunst.

Læser man Kim Goodwin fra Cooper.com så anbefaler hun at man opstiller et modsætningspar på en skala som man så kan sige hvor mange brugerne der befinder sig hvor på den givne skala. Dette gentages for en lang række parametre og når man er færdig står man med et billede af brugerne. Denne metode forudsætter naturligvis at man kan opstille modsætningspar for sine brugere, hvilket ikke altid giver mening. Hvad man skal gøre afhænger naturligvis også hvilke metoder man bruger, men en god måde at få mening i data er affinitetsdiagrammer: Man skriver stikord på post-it og grupperer disse. Pludselig står man med en række sammenhænge, der kan udtrykke forskellighederne. Ud fra forskellighederne kan man nu danne en hypotese om hvordan forskellighederne kan udtrykkes i pers
Da jeg i forbindelse med min ph.d. arbejdede med astmatikere og deres pårørende fandt vi ud af at der var 4 forskellige grupper: de der kontrollerede deres sygdom, de der negligerede deres sygdom. Mødre der kontrollerede deres børns sygdom og mødre der var emotionelt berørte af at deres børn var syge. Astmatikerne var udtryk for et modsætningspar, mens mødrene ikke var det. I et for nyligt overstået projekt fandt vi 3 forskellige kategorier for folk der bruger trafikinformationer og deres forskelligheder ville have været svære at rubricere i modsætningspar.

S̴ p̴ mange m̴der har Mulder og Yaar ret Рdet er en kunst.

Personas og Arketyper

Articleed | | Personas (DK).

Urban har i dag en artikel om 8 medarbejder arketyper, der kaldes Rikke Rygtespreder, Mogens Modvind, Søren Supermand, Hanne Hyggespreder, Frederik Frigear, Ole OPgavespringer, Pia Planlægger, Rasmus Rampelys. Meningen med medarbejder typerne er at den enkelte medaarbejder skal kunne genkende sig selv.

De her arketyper er alt det som personas ikke er. Hvert navn er udtryk for en negativ kategorisering og jeg tvivler på, at der er nogen der har lyst til at se sig selv som en Frederik Frigear eller som en Rikke Rygtespreder. Ud over at kategorierne udtrykker kønsstereotypier, så er de svære at identificere sig med og svære at holde af. Så hvordan de skal bruges aktivt er ikke lige til at se. Jeg har set flere tendenser til at arketyperne vinder frem, især i medieverdenen, og de er altid beskrevet negativt eller som nogen som man kan lægge afstand til.
Her overfor stÃ¥r personas som en metode hvor formÃ¥let netop er at skabe engagement med brugerne. Hvis man skal kunne engagere sig i en bruger, sÃ¥ skal man ogsÃ¥ kunne identificere sig med brugeren. Da engagement netop bestÃ¥r af bÃ¥de identifikation og empati. For at undgÃ¥ at de bliver design til de dumme brugere eller de uvidende brugere, sÃ¥ er det vigtigt at persona’erne er beskrevet sÃ¥ man kan holde af dem.

Data

Articleed | | Personas (DK).

Jeg har i længere tid følt en usikkerhed når jeg så personas beskrivelserne til borger.dk. Det er ikke fordi der er noget i vejen med beskrivelserne og der er lavet en rigtig god side om brugercentrisk udvikling (se borger.dk/personas), der både forklarer baggrunden både for metoden og for selve beskrivelserne samt giver gode råd og links.
MEN der er et forhold som gør at jeg rynker brynene og føler mig lidt rystet mest som borger, men ogsÃ¥ som persona ekspert, nemlig – hvad er det for et datagrundlag som beskrivelserne er baserede pÃ¥?

Continue reading

The Pragmatic Persona

Articleed | | Personas (UK).

Personas can be used in more than one way. Sometimes the writing of a persona description helps frame the discussion about who the users actually are. In this instance there might not be a lot of data behind the persona description, but the discussions about the descriptions can initiate that further data needs to be recorded. Sometimes there is no need to gather further data.

I will in the following report from a case where the goal was to do rapid prototypes and test these with users. We did not have any data except an initial description of the users described by the customers. In these descriptions the focus was on age and use of technology.

Continue reading

1. Find brugerne (indsamling af data)

Articleed | | Personas (DK).

Når man starter et personas projekt op, er der ofte allerede data i organisationen, som kan bruges i den indledende fase. Det kan være implicitte viden om brugerne, der er opsamlet forskellige steder i organisationen, i call centeret, hos de der har kundemøder m.m. og det kan være undersøgelser f.eks. af kunder eller købsvaner. Meget af den viden kan danne udgangspunkt for de første forsøg på at forstå målgruppen på en ny måde, på at danne personas.

I det første trin handler det om at stille spørgsmålet om hvem brugerne er, hvor mange de er og hvad det egentlig er de bruger systemet eller sitet til.

Disse spørgsmål lægger op til, at man ser på kvatitative data eller at man selv udformer kvantitative undersøgelser.

10 skridt mod personas

Articleed | | Personas (DK).

lenesillustration1.jpg

Af en eller anden grund så er der en efterspørgsel efter at metoder præsenteres i trinvis modeller. Modeller er overskuelige, de skærer mellemregninger væk og de giver den uøvede mulighed for at følge modellen slavisk, mens den øvede kan tage udgangspunkt i modellen, men forandre den efter behov. Derfor har jeg brugt mine egne erfaringer og inspiration fra litteraturen på at udvikle en 10-trins model. Modellen har tvunget mig til at reflektere over, hvilke områder jeg mener er vigtigt i personas udviklingen og også over hvilke rækkefølge jeg mener er vigtig.

Adlin og Pruitt har i deres model brugt en metafor der tager udgangspunkt i livet fra undfangelse til fødsel, men jeg er ikke så fantasifuld, så jeg har bare valgt 10 skridt.
De 10 skridt er:

  1. Find brugerne (indsamling af data)
  2. Dannelse af en hypotese
  3. Verifikation
  4. Mønster udformning
  5. Definition og konstruktion af personas
  6. Dannelse af eksempler på situationer
  7. Validering og buy-in fra organisationen
  8. Spredning af viden
  9. Scenarier
  10. Fortsat udvikling og brug

Når jeg kigger på modellen så er der to områder som går igen og som måske kan virke meget firkantede og insisterende: pkt. 3: verifikation og pkt. 7: validering og buy-in. noget af det der er grundlaget for personas er, at de udspringer af data. At fokusere på data er også et argument der er med til at markedsføre metoden. Selvom resultatet, selve personabeskrivelsen, på overfladen ser fiktiv og fortællende ud, så er der et stort materiale nedenunder. Samtidig så sigter de to punkter på at få så mange som muligt med fra organisationen/udviklingsgruppen til at være med i beslutningsprocessen om, at det her er altså de rigtige personas som der skal udvikles til. Det giver ejerskab på længere sigt, men det stopper også mange fremtidige diskussioner om hvorfor er det netop lige disse 4 eller 5 personas der er beskrevet.

De 10 skridt kan godt se meget omstændelige ud, men det er ikke meningen at de skal tages 1 af gangen. Nogle skridt vil foregå som hop, hvor man i én og samme proces f.eks. verificerer og danner mønstre.

Jeg vil i den kommende tid beskrive hvert skridt.