10 skridt mod personas

Articleed by & filed under Personas (DK).

lenesillustration1.jpg

Af en eller anden grund så er der en efterspørgsel efter at metoder præsenteres i trinvis modeller. Modeller er overskuelige, de skærer mellemregninger væk og de giver den uøvede mulighed for at følge modellen slavisk, mens den øvede kan tage udgangspunkt i modellen, men forandre den efter behov. Derfor har jeg brugt mine egne erfaringer og inspiration fra litteraturen på at udvikle en 10-trins model. Modellen har tvunget mig til at reflektere over, hvilke områder jeg mener er vigtigt i personas udviklingen og også over hvilke rækkefølge jeg mener er vigtig.

Adlin og Pruitt har i deres model brugt en metafor der tager udgangspunkt i livet fra undfangelse til fødsel, men jeg er ikke så fantasifuld, så jeg har bare valgt 10 skridt.
De 10 skridt er:

  1. Find brugerne (indsamling af data)
  2. Dannelse af en hypotese
  3. Verifikation
  4. Mønster udformning
  5. Definition og konstruktion af personas
  6. Dannelse af eksempler på situationer
  7. Validering og buy-in fra organisationen
  8. Spredning af viden
  9. Scenarier
  10. Fortsat udvikling og brug

Når jeg kigger på modellen så er der to områder som går igen og som måske kan virke meget firkantede og insisterende: pkt. 3: verifikation og pkt. 7: validering og buy-in. noget af det der er grundlaget for personas er, at de udspringer af data. At fokusere på data er også et argument der er med til at markedsføre metoden. Selvom resultatet, selve personabeskrivelsen, på overfladen ser fiktiv og fortællende ud, så er der et stort materiale nedenunder. Samtidig så sigter de to punkter på at få så mange som muligt med fra organisationen/udviklingsgruppen til at være med i beslutningsprocessen om, at det her er altså de rigtige personas som der skal udvikles til. Det giver ejerskab på længere sigt, men det stopper også mange fremtidige diskussioner om hvorfor er det netop lige disse 4 eller 5 personas der er beskrevet.

De 10 skridt kan godt se meget omstændelige ud, men det er ikke meningen at de skal tages 1 af gangen. Nogle skridt vil foregå som hop, hvor man i én og samme proces f.eks. verificerer og danner mønstre.

Jeg vil i den kommende tid beskrive hvert skridt.

2 Responses to “10 skridt mod personas”

  1. Philip Rohrhuber

    Hej Lene,

    Jeg studerer cand.merc.dat og har i dette semester MIK faget hos Janni Nielsen. Herigennem har vi studerende stiftet bekendtskab med dig og dine 10 skridt mod personas.

    I brugen af de 10 skridt er jeg i tvivl om skridtet fra step 5 til step 6, hvordan situationer bliver skabt.

    Jeg har forsøgt at danne mig et bedre overblik ved at kigge pÃ¥ din ph.d afhandling. I kap. 9.2 side 196 beskriver du Gitte’s situation, men jeg kan ikke se ud fra hvad du helt præcist definerer situationen ud fra. AltsÃ¥ hvor i din data du fortolker følgende: “Gitte has a meeting with a asthmatic patient during a visit”.

    Spørgsmål:
    1. Hvordan er du nået frem til ovenstående situation for Gitte
    2. Skal der skabes en unik situation for hver enkelt personas

    På forhånd tak
    Philip Rohrhuber

  2. Lene Nielsen

    Hej Philip
    Jeg vil forsøge at svare på din kommentar.
    1. Situationerne opstår udfra det kendskab man får til brugerne i de indledende faser og det aftales med kunderne, hvilke man i første omgang skal satse på. Generelt er der altid en første gang med et system/site. I de senere faser opstår situationerne henad vejen, efterhånden som systemet udvikles, det kan f.eks. være en købssituation, en batilngssituation mm.
    2. Der skal skabes mange situationer for hver persona, nogle situationer er unikke, andre er den samme situation for en række forskellige personaer, f.eks. har alle en første gangs brug, men derefter kan det variere, f.eks. hvad der købes.

Leave a Reply

  • (will not be published)

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>