Flere spørgsmål og svar

Articleed by & filed under Personas (DK).

Marie Ertner skriver:

Kære Lene
Nu skriver jeg igen med et spørgsmål om personas. Jeg har fået fingrene i lidt mere litteratur om engaging personas, og som det ofte er, så skaber mere viden flere spørgsmål. Jeg håber, du har tid og lyst til at besvare mit. Du er naturligvis velkommen til at lægge det på din blog, eller bruge det som du vil.

*Engaging personas vs. mål-definerede personas*

SpørgsmÃ¥l: Jeg har læst din artikel ‘Design Through Engagement’ og blev lidt forundret over fokuset for engaging personas. Du skriver at Allan Coopers personas er defineret ud fra mÃ¥l, mens ‘Engaging Personas’ er defineret ud fra personlighedstræk/karaktertræk. I det hele taget virker det som om, du fokuserer meget pÃ¥ individuelle og personlige kendetegn sÃ¥som kropsudtryk, psyke og social/kulturel baggrund.

Svar: Min baggrund er meget forskellig fra Alan Coopers og jeg skelner mellem det at skrive og det at læse. Når man beskriver en persona skal man have i tankerne at persona beskrivelsen ikke er til eget brug, men skal læses af andre. Når man læser en beskrivelse af et andet menneske som skal bruges til at man kan leve sig ind i det andet menneske, så er det personlighedstrækkene som udgør forskellen på om man kan engagere sig i (have empati for/identificere sig med) beskrivelsen. Derfor lægger jeg vægt på at beskrivelserne indeholder en menneskelig profil og derfor går jeg imod stereotype beskrivelser. Mit udgangspunkt er viden fra det humanistiske område, hvor jeg har arbejdet med fiktion og fortælling og ikke en viden der stammer fra computer science.

Spørgsmål: Jeg undrer mig over, hvordan man kan udvikle engaging personas – defineret og afgrænset i grupper ud fra personlighedstræk – der kan favne en hel målgruppes variationer. Er personligheds-relaterede spørgsmål relevante for hvordan en overordnet målgruppe et website, og hvilke ønsker og behov de har som brugere? Hvordan kan man identificere mønstre, når det helt centrale omdrejningspunkt ikke er, hvad de gør, men/ hvem de er/? Risikerer man da ikke, at udviklingsprocessen bliver meget rettet mod én eller et par bestemte personer frem for en hel, kompleks målgruppe?

Svar: Fra mit udgangspunkt er personas en viden ikke kun om hvad brugerne bruger, men ogsÃ¥ hvordan de bruger et site/system. Igen skelner jeg mellem det at skrive og det at læse. NÃ¥r man laver mønstre sÃ¥ fokuserer man pÃ¥ hvor forskellene er i mÃ¥lgruppen. Min erfaring er, at forskellene nogle gange er holdningsbestemte andre gange er de bestemt at hyppighed af brug. Forskellene kan ogsÃ¥ være præget af IT erfaringer, men sÃ¥ er de ofte ogsÃ¥ præget af holdning til det at bruge et system og de krav man stiller til et system, f.eks. sÃ¥ kan man godt bruge et system meget, men ikke have store krav til systemet. Eller man selv sige at man ikke har store IKT kundskaber, men stille store krav til systemet – dette sidste sÃ¥ vi pÃ¥ Virk.dk, hvor der var brugere der ringede ind med forbedringsforslag. Disse brugere ville aldrig selv mene, at de var havde høje IKT kundskaber. Et andet eksempel er en bruger der har store problemer med et system, men synes at systemet er godt, fordi hun kan følge en manual, og dermed føler sig sikker. Det er denne type holdninger som jeg mener at personas beskrivelserne bør afspejle og som man bør kigge efter nÃ¥r man indsamler data.

SpørgsmÃ¥l: Jeg kan godt se, at det er lettere at leve sig ind i en meget personlig og virkelighedstro personasbeskrivelse, men risikerer man ikke at designmæssige beslutninger bliver bundet op pÃ¥ nogle irrelevante overvejelser omkring specifikke, udvalgte personlighedstræk, der mest er ‘pynt’ pÃ¥ ens personas?

Svar: Jeg mener, at det der adskiller personaen fra f.eks. aktøren i en use-case er netop “pynten”, der gør at vi kan indleve os i brugerens behov og motivation. Samtidig skal vi ogsÃ¥ forstÃ¥ brugerens kontext og arbejdsgange. SÃ¥ det er ikke et enten eller, men et bÃ¥de og. Men hvis man udelukkende fokuserer pÃ¥ arbejdsgange, sÃ¥ er vi tilbage til det, som har været er kendetegnet ved langt det meste systemudviklingsteori og -metode, at mennesket er et vedhæng til systemet.


Skal jeg summere op, sÃ¥ tror jeg, at det handler om en bevidsthed om, at der er en læser, som skal fÃ¥ informationer gennem personabeskrivelsen. Og hvis læseren skal kunne leve sig ind i personabeskrivelsen (som ogsÃ¥ indeholder arbejdsgange, systembrug, mm.) og kunne forestille sig designet af et fremtidigt system, sÃ¥ mÃ¥ beskrivelsen indeholder elementer, der kan give indlevelse – og det gør personlighedstræk.

One Response to “Flere spørgsmÃ¥l og svar”

  1. Anders Toxboe

    Et af spørgsmålene lød:
    “Jeg undrer mig over, hvordan man kan udvikle engaging personas – defineret og afgrænset i grupper ud fra personlighedstræk – der kan favne en hel mÃ¥lgruppes variationer.”

    Er en af pointerne her ikke også at man ved at bruge personas netop ryger udover det stereotype og generaliserende, der normalt kendetegner en hel målgruppe. Og at man ved istedet at bruge præcise arketyper istedet for brede og generaliserende stereotyper netop rammer designet bedre?

    Samme spørgmsål bliver uddybet:
    “Risikerer man da ikke, at udviklingsprocessen bliver meget rettet mod én eller et par bestemte personer frem for en hel, kompleks mÃ¥lgruppe?”

    Og jo – det gør man netop. Og det er netop det der er pointen. At man laver designet til en helt bestemt arketypisk person (arketypisk for mÃ¥lgruppen) istedet for hele den komplekse mÃ¥lgruppe.

Leave a Reply

  • (will not be published)

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>