Trin 9: Scenarier – hvordan, men ikke hvad

Articleed by & filed under Scenarios (DK).

I går holdt Nanna Engberg fra Creuna et meget inspirerende oplæg om arbejdet med personas for Borger.dk, for medlemmer af personas faggruppen i Sigchi.dk . Jeg har tidligere har været ude med riven overfor grundlaget, men det ændrer ikke på at det er et meget flot arbejde de har udført og det bliver meget spændende at se, hvordan de bliver implementeret i processen med at nå frem til Borger.dk 2.0.
Oplægget gav anledning til mange diskussioner og en af disse fik mig til at overveje, hvor vigtigt det er at formidle den skelnen, der er mellem information/features (man kan også sige hvad sitet/systemet skal indeholde) og navigationsmåder/interaktion (hvordan man skal kunne tilgå indholdet) når personaen skal agere i scenariet. Problemet er at forstå, hvad det egentlig er, at en persona repræsenterer.

Lad mig give et eksempel. Lige nu er vi ved at være færdige med personas til en relancering af Virk.dk, hvor virksomheder kan finde alle offentlige indberetninger. Sigtet er, at indberetninger til det offentlige skal foregå digitalt. En af disse personas – Jesper – er revisor og han repræsenterer alle de, der indberetter for andre. Denne gruppe indeholder også landbrugskonsulenter. Når Jesper bruges i et scenarie, så illustrerer han hvilke krav til systemet som de der indberetter for andre har, hvordan de tænker og hvordan de gerne vil have informationerne præsenteret. Men Jesper repræsenterer ikke, hvilke informationer og indberetningsskemaer, der skal være på sitet. Hvis han gjorde det, ville der ikke være indberetningsskemaer til landbrugskonsulenter.
Det giver også anledning til at komme med en anden kommentar, som blev affødt af en diskussion ved præsentationen i går: bruger Microsoft Business Solutions personas? (se www.microsoft.com/customermodel). Når jeg ser på det materiale der er tilgængeligt, ser det ud som om at MBS bliver i stand til at svare på hvad der brugere har brug for, men ikke hvordan de har brug for det. Måske tager jeg fejl, og jeg vil meget gerne høre fra nogle der ved bedre.

Leave a Reply

  • (will not be published)

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>