Using Persona Advocates to develop user-centric intranets and portals
“Grasping complex information needs and uses can indeed be daunting. One powerful design tool, personas, can help make sense of these needs and provide a framework for building Intranets that will satisfy a variety of needs. Effectively developed and used, personas enable Intranet teams to hone in on user needs and build interfaces and user experiences that end-user audiences can and will use.”

(McQueen Consulting)
http://www.mcq.com/article-persona

Personas as User Assistance and Navigation Aids
“A lot of work goes into creating personas, and I was delighted to discover this innovative way in which the team carried forward the benefits of that work into the final product, where users could benefit from it as well. The personas also provide a rich form of user experience by portraying typical practices for effectively using the portal. I recommend that other UX designers consider applying personas in this way—initially using these user research artifacts during design, then incorporating them into products as user assistance and navigation aids.”
(Mike Hughes ~ UXmatters)
http://www.uxmatters.com/mt/archives/2010/06/personas-as-user-assistance-and-navigation-aids.php

The Essence of a Successful Persona Project
“Personas are a flexible and powerful tool for user researchers. They’re also one of the most misunderstood. When done well, they ensure the team focuses on the needs and delights of their users. Like other effective user research techniques, personas deliver confidence and insights to the team. Personas help the team make important design decisions with a thorough understanding of who the users are, what they need, and when they need it.”
(Jared Spool)
http://www.uie.com/articles/essence_personas/?link=tips100217_4

TBD_NielsenL_How does cultural knowledge impact personas perception

“På fornavn med Eva og Mads Brian“ – fra Roskilde bibliotek

“Målgrupper og personas” – fra Styrelsen for bibliotek og medier

By Sabine Madsen, Lene Nielsen

In this paper we explore the persona-scenario method as a means for requirements determination. More specifically, we investigate how the method can support groups of diverse ISD project participants in constructing and presenting multiple stories that complement each other in generating many, new, and shared understandings and design ideas. As persona-scenarios are stories about personas using IT systems we draw on narrative theory to define what a persona-scenario is and which narrative elements it should consist of. The conceptual clarification is used as an analytical lens for understanding an empirical study of a workshop that was held as a part of a large project concerned with redesign of an e-report portal for Danish governmental bodies. The aim of the workshop was to develop persona-scenarios about the future use of e-reports. A key finding is that despite our inherent human ability to construct, tell, and interpret stories it is not easy to write and present a good, coherent, and design-oriented story without methodical support. The paper therefore contributes to the field of ISD with theoretical and empirically grounded guidelines that delineate a) what a design-oriented persona-scenario should consist of (product) and b) how to write it (procedure) in order to generate and validate as many, new, and shared understandings and design ideas as possible (purpose).

Down load the full paper Using storytelling to identify requirements

Dutch personas poster- lowres

English personas poster – lowres

Danish personas poster – lowres

Jose Vittone has translated the poster to Spanish. You can find his version here:

http://media.josevittone.com/docs/Personas-spanish-version-2009.pdf

Prøv at beskrive projektet i korte træk?

BabySam er Danmarks største babyudstyrskæde med 32 forretninger fordelt over hele landet. En af BabySams nøgleudfordringer er at levere en på den ene side kundetilpasset service af høj kvalitet og på den anden side ensartet serviceydelse på tværs af salgserfaring og branchekendskab. Desuden er produktkompleksiteten og brugernes produktviden steget mærkbart de seneste år, hvilket stiller høje krav til medarbejdernes viden og kompetence.

Igennem flere afklarende workshops mellem ledelse og butikschefer samt DESIGN CONCERN og konsulentvirksomheden, GEMBA Innovation, blev dette gjort klart.

Herefter blev der indsamlet data vha. online bruger-survey, semi-strukturerede interviews med kunder i butikken, fokus-gruppe interviews i mødregruppe og endeligt idé-sessions med BabySams nøglemedarbejdere. Det har givet et solidt vidensgrundlag om kundernes behov, og de ansattes forudsætninger for at kunne genkende disse behov. Løbende blev data omdannet til fiktive brugere, personas.

Denne proces er mundet ud i
•    Koncept 1: Et uddannelsesmodul for servicemedarbejdere i at yde målrettet personlig rådgivning af kunder i BabySam-butikker med afsæt i kundernes individuelle behov. Uddannelsesmodulet er struktureret over et rollespil om rådgivningssituationen
•    Koncept 2: Et virtuelt videncenter med bl.a. en produktwiki på intra/internettet, der beskriver en lang række af informationer om produktkategorier samt et ressourcecenter om babyer og børns udvikling og behov, som særligt førstegangsfødende søger op til og umiddelbart efter fødslen.

Hvorfor blev det personas I valgte at bruge

Services adskiller sig fra produkter ved, at de er mere uhåndgribelige, konsumeres i det øjeblik, de produceres og er stærkt afhængige af personen, der yder den pågældende service. Der stilles derfor store krav til formidlingen af brugerdata ved brugerdreven serviceinnovation, da det er personalet, der skal forstå og anvende den nye viden i praksis (viden indlejres ikke i et produkt, som ved produktinnovation).

Det var derfor målsætningen, at dokumentationen skulle formidles på en måde, så den giver mening for medarbejderne i BabySam – så de kunne bære den nye viden om brugerne og deres behov ind i en bedre rådgivning. Især er det vigtigt, at salgspersonalet lever sig ind i brugernes behov både før og under de står ansigt-til-ansigt med kunden i rådgivningssituationen. Persona-metoden blev valgt, da den kan fungere som et værktøj for salgsmedarbejderne til at skabe indlevelse i brugenes univers og forstå kundernes forskellige behov for produkter, rådgivning og service. En rapport med anbefalinger ville sandsynligvis have samlet støv på reolen.

Prøv at beskrive jeres personas proces i korte træk

Persona-metoden blev valgt som en af flere metoder tidligt i forløbet under afklaring af projektets sigte og indhold. Design Concern indsamlede herefter data om brugerne og begyndte at skabe konjunkturerne af persona’erne. Disse konjunkturer blev derefter præsenteret på en strategiworkshop med BabySams ledelse og GEMBA Innovation. I en co-creation proces blev personaerne justeret og modnet, efterfulgt af indsamling af flere brugerdata. Der var flere iterationer i denne proces. Til sidste blev de færdige personas præsenteret for BabySams butikschefer på en workshop, hvor GEMBA Innovation underviste i metoden, og hvordan de skulle bruge dem fremover. Herunder blev rollespil anvendt ligesom der var udviklet et værktøj til afkodning af kundebehov.

Var der noget der var svært i processen?

Det er altid en stor fare for at personas bliver karikerede og stereotype, når de anvendes i praksis af en større gruppe. Og har vi valgt de rigtige – for mange eller for få?

Hvad var den største fordel ved at bruge metoden?

Metoden skaber engagement og indlevelse for større grupper, i såvel konstruktion som i praktisk anvendelse. Fx skabte det debat, hvorvidt bedsteforældre mm skulle fungere som en selvstændig persona eller ej. Herigennem blev bedsteforældrenes købsmønstre diskuteret på en meget struktureret måde af flere end blot dataindsamlerne (Design Concern og GEMBA Innovation) og ledelsen i BabySam. En diskussion som er berigende for forståelsen af kunderne, deres forskellige behov og hvordan BabySam møder dem med produkter og rådgivning.

Hvis I skulle gøre det igen, var der så noget I ville gøre om?

Vi ville gøre en større indsats for at undgå karikerede og stereotype personas. Alene dét at give personas navne, der adskiller sig væsentligt fra almindelige navne, gør personas nemmere at huske og tillægge dem flere nuancerede følelser. De skal adskille sig markant fra hinanden ved forskellige behov for rådgivning og service.

• Produces designs with superior usability characteristics.
• Provide a significant advantage during the research and conceptualisation stages of the design process.
• Photographs works better than illustrations.
• Visual storyboards are more effective in presenting task scenarios than text only versions.

In the following I will report from two studies of how people from different cultures perceive a persona description. The first study is reported here at pp. 43-46 and involved six participants from India, China and Denmark, most were young and students. This study was followed by a second study with eight participants from Japan, Brazil, France, Holland, Russia, New Zealand, Germany and USA. All were familiar with the persona method and all were usability professionals.

The persona portrayed a person working with marketing. The description was written in such a way that there were no cues in the text of age, gender and culture.
In both studies the participants were asked to: 1) read a persona description. 2) find a photo on the internet that resembled the persona. 3) write a short comment on why they had chosen this particular photo. 4) mail both photo and comment to me.

The two studies showed interesting differences.