Personas og Arketyper

Articleed | | Personas (DK).

Urban har i dag en artikel om 8 medarbejder arketyper, der kaldes Rikke Rygtespreder, Mogens Modvind, Søren Supermand, Hanne Hyggespreder, Frederik Frigear, Ole OPgavespringer, Pia Planlægger, Rasmus Rampelys. Meningen med medarbejder typerne er at den enkelte medaarbejder skal kunne genkende sig selv.

De her arketyper er alt det som personas ikke er. Hvert navn er udtryk for en negativ kategorisering og jeg tvivler på, at der er nogen der har lyst til at se sig selv som en Frederik Frigear eller som en Rikke Rygtespreder. Ud over at kategorierne udtrykker kønsstereotypier, så er de svære at identificere sig med og svære at holde af. Så hvordan de skal bruges aktivt er ikke lige til at se. Jeg har set flere tendenser til at arketyperne vinder frem, især i medieverdenen, og de er altid beskrevet negativt eller som nogen som man kan lægge afstand til.
Her overfor står personas som en metode hvor formålet netop er at skabe engagement med brugerne. Hvis man skal kunne engagere sig i en bruger, så skal man også kunne identificere sig med brugeren. Da engagement netop består af både identifikation og empati. For at undgå at de bliver design til de dumme brugere eller de uvidende brugere, så er det vigtigt at persona’erne er beskrevet så man kan holde af dem.

Data

Articleed | | Personas (DK).

Jeg har i længere tid følt en usikkerhed når jeg så personas beskrivelserne til borger.dk. Det er ikke fordi der er noget i vejen med beskrivelserne og der er lavet en rigtig god side om brugercentrisk udvikling (se borger.dk/personas), der både forklarer baggrunden både for metoden og for selve beskrivelserne samt giver gode råd og links.
MEN der er et forhold som gør at jeg rynker brynene og føler mig lidt rystet mest som borger, men også som persona ekspert, nemlig – hvad er det for et datagrundlag som beskrivelserne er baserede på?

Continue reading

1. Find brugerne (indsamling af data)

Articleed | | Personas (DK).

Når man starter et personas projekt op, er der ofte allerede data i organisationen, som kan bruges i den indledende fase. Det kan være implicitte viden om brugerne, der er opsamlet forskellige steder i organisationen, i call centeret, hos de der har kundemøder m.m. og det kan være undersøgelser f.eks. af kunder eller købsvaner. Meget af den viden kan danne udgangspunkt for de første forsøg på at forstå målgruppen på en ny måde, på at danne personas.

I det første trin handler det om at stille spørgsmålet om hvem brugerne er, hvor mange de er og hvad det egentlig er de bruger systemet eller sitet til.

Disse spørgsmål lægger op til, at man ser på kvatitative data eller at man selv udformer kvantitative undersøgelser.

10 skridt mod personas

Articleed | | Personas (DK).

lenesillustration1.jpg

Af en eller anden grund så er der en efterspørgsel efter at metoder præsenteres i trinvis modeller. Modeller er overskuelige, de skærer mellemregninger væk og de giver den uøvede mulighed for at følge modellen slavisk, mens den øvede kan tage udgangspunkt i modellen, men forandre den efter behov. Derfor har jeg brugt mine egne erfaringer og inspiration fra litteraturen på at udvikle en 10-trins model. Modellen har tvunget mig til at reflektere over, hvilke områder jeg mener er vigtigt i personas udviklingen og også over hvilke rækkefølge jeg mener er vigtig.

Adlin og Pruitt har i deres model brugt en metafor der tager udgangspunkt i livet fra undfangelse til fødsel, men jeg er ikke så fantasifuld, så jeg har bare valgt 10 skridt.
De 10 skridt er:

  1. Find brugerne (indsamling af data)
  2. Dannelse af en hypotese
  3. Verifikation
  4. Mønster udformning
  5. Definition og konstruktion af personas
  6. Dannelse af eksempler på situationer
  7. Validering og buy-in fra organisationen
  8. Spredning af viden
  9. Scenarier
  10. Fortsat udvikling og brug

Når jeg kigger på modellen så er der to områder som går igen og som måske kan virke meget firkantede og insisterende: pkt. 3: verifikation og pkt. 7: validering og buy-in. noget af det der er grundlaget for personas er, at de udspringer af data. At fokusere på data er også et argument der er med til at markedsføre metoden. Selvom resultatet, selve personabeskrivelsen, på overfladen ser fiktiv og fortællende ud, så er der et stort materiale nedenunder. Samtidig så sigter de to punkter på at få så mange som muligt med fra organisationen/udviklingsgruppen til at være med i beslutningsprocessen om, at det her er altså de rigtige personas som der skal udvikles til. Det giver ejerskab på længere sigt, men det stopper også mange fremtidige diskussioner om hvorfor er det netop lige disse 4 eller 5 personas der er beskrevet.

De 10 skridt kan godt se meget omstændelige ud, men det er ikke meningen at de skal tages 1 af gangen. Nogle skridt vil foregå som hop, hvor man i én og samme proces f.eks. verificerer og danner mønstre.

Jeg vil i den kommende tid beskrive hvert skridt.

Hvad er forskellen på personas og segmenter?

Articleed | | Personas (DK).

Jeg har ofte fået spørgsmålet om man ikke kan lave generiske personas, der kan bruges på tværs af projekter, men for mig er tanken om at lave generiske personas, den samme tanke der ligger bag segmenteringer.

Segmenter såsom Kompas, Minerva, Hofstedes kulturelle inddeling og Jungs typologier, har det tilfælles at det er måder at forstå verden på. De har et teoretisk udgangspunkt som grundlag for deres inddeling af verden, men det forhindrer ikke at de kan anvendes på tværs af indholdet i det enkelte projekt; uanset projektet så kan jeg vælge at anvende Minerva som udgangspunkt for min forståelse af målgruppen, eller jeg kan bruge Hofstede til at forstå hvordan websites skal designes til forskellige kulturer.

Personas adskiller sig fra segmenter ved i hvert enkelt tilfælde at indtænke den specifikke kontekst som det system eller det site man arbejder med, skal bruges i. Det er det jeg kalder for designområdet. Når man indtænker designområdet, så indtænker man også at det er en form for system der skal produceres, og når man tænker på brugeren i designområdet, så opstår der nogle behov hos brugeren som systemet skal opfylde.

Når vi arbejder med personas, så ved vi som udgangspunkt ikke, hvor mange personas vi skal ende med. Det kommer an på designområdet, hvis det samme system skal bruges i et nyt designområde, så kan det betyde at man brliver nødt til at lave nye personas.

Hvorfor personas?

Articleed | | Personas (DK).

Hvad kan vi bruge personas til?
Kan du huske filmen Pretty Woman og hovedpersonen Vivian, der blev spillet af Julia Roberts. Hvis du kan huske hvordan hun er klædt i begyndelsen af filmen, så har hun næsten ikke noget tøj på og hun opbevarer kondomer i sine støvler. Forestil dig at du er en designer, der skal designe en ny mobil dims og forestil dig at Vivian skal bruge den. Pludselig opstår der overvejelser over hvad hun skal bruge den til? Og hvor skal hun have den henne, når hun nu ikke har nogen lommer i sit tøj og ingen taske?

Som det fremgår af eksemplet så kan en persona bruges til, at designteamet kan forestille sig hvem der skal bruge et nyt system/internet site, hvordan det bruges og i hvilken kontekst det skal bruges. Continue reading