Flere spørgsmål og svar

Articleed | | Personas (DK).

Marie Ertner skriver:

Kære Lene
Nu skriver jeg igen med et spørgsmål om personas. Jeg har fået fingrene i lidt mere litteratur om engaging personas, og som det ofte er, så skaber mere viden flere spørgsmål. Jeg håber, du har tid og lyst til at besvare mit. Du er naturligvis velkommen til at lægge det på din blog, eller bruge det som du vil.

*Engaging personas vs. mål-definerede personas*

Spørgsmål: Jeg har læst din artikel ‘Design Through Engagement’ og blev lidt forundret over fokuset for engaging personas. Du skriver at Allan Coopers personas er defineret ud fra mål, mens ‘Engaging Personas’ er defineret ud fra personlighedstræk/karaktertræk. I det hele taget virker det som om, du fokuserer meget på individuelle og personlige kendetegn såsom kropsudtryk, psyke og social/kulturel baggrund. Continue reading

En række spørgsmål og forsøg på svar

Articleed | | Personas (DK).

Maria Ertner fra Magenta stiller følgende spørgsmål. Jeg har forsøgt at svare, men hvis andre har andre erfaringer eller meninger vil det være godt med bidrag:

Jeg er ansat som studentermedarbejder i en open source virksomhed, Magenta, hvor vi er i gang med et spændende projekt om at udvikle personas. Foreløbig er målet at udvikle personas over Magentas målgruppe til brug for vores eksterne kommunikation, men på sigt vil vi også gerne bruge dem i forbindelse med udvikling af webløsninger for vores kunder.
Hverken mine kollegaer eller jeg har erfaring med personas, og har derfor brug for sparring med en, der har arbejdet med personas i teori og praksis. Jeg håber du har lyst til at hjælpe os ved at uddele lidt af din ekspertise og give dine kommentarer til et par usikkerheder her i vores opstartsfase.

Vores spørgsmål er:

  • Hvor bred en opgave kan man bruge et sæt personas til?Kan man udvikle et sæt personas til et stort projekt som eksempelvis relancering af et website, eller skal opgaveperspektivet være en mere klart defineret og snæver del af det projekt, som for eksempel den skriftlige formidlingsstil, designet, nyhedsbrevet, billedbrug eller informationsarkitektur? Kan et sæt personas ‘besvare’ spørgsmål relateret til alle disse underområder af et webrelancerings-projekt? Continue reading

Et eksempel på en persona beskrivelse før og efter redigering

Articleed | | Personas (DK).

For nylig fik jeg en persona beskrivelse tilsendt fra Heidi Aarestrup fra Mark Information. Hun bad mig om at give feedback på beskrivelsen og det er jo sjældent man kan få lov til at følge en tilretningsproces, så jeg fik lov til at offentliggøre beskrivelsen.

1. VERSION

Betty Dam Christensen

Betty er lønbogholder i en jysk virksomhed, der producerer halvfabrikata blandt andet til vindmølleproducenten Vestas A/S.

Betty er 57 år og bor sammen med sin mand, Claus, lidt uden for Kolding. Hendes veninde, Birgitte, og hendes familie mistede deres hus ved fyrværkeriulykken forrige år, så Betty bruger meget tid på at snakke med Birgitte om ulykken, for Birgitte er stadig mærket af katastrofen. Betty går og pusler med tanken om at invitere Birgitte og hendes familie med på en tur til Spanien, så Birgitte kan få lidt andet og tænke på. Turen har dog også et andet formål; Betty og Claus drømmer om at købe hus i Spanien, så de kan flytte derned, når Betty om fem år går på efterløn, så Betty vil også lede efter et sådant hus. Og det er et dilemma for Betty; for hun har egentlig ikke lyst til at skulle ”shoppe” hus med en veninde, der er trist – det kan kaste et kedeligt skær over hele huset, når der er en person, der ikke er positiv. Og så bryder Betty sig faktisk ikke ret meget om Birgittes mand; han er en rigtig navlepiller, der helst sidder hjemme og ser fodbold, hvorimod Betty og Claus meget hellere vil ud og spise en god middag, før de skal til koncert, f.eks. med Rolling Stones, i Horsens.

Continue reading

Hvor mange personas?

Articleed | | Personas (DK).

Jeg husker en debat vi havde blandt underviserne på Kommunikationsuddannelsen på RUC om hvor mange målgruppe interviews de studerende skulle lave for at det var godt nok. Efter en lang diskussion nåede vi frem til det pragmatiske 3-4 stk., for mere kunne de studerende ikke overkomme at analysere. Sådan er det også med personas, et spørgsmål jeg tit får er: “hvor mange er godt nok”. Det er der mange svar på. Alan Cooper siger 1 primær persona. Mit svar er at det kan man jo ikke vide, men erfaringerne viser at vi har svært ved at huske persona beskrivelserne fra hinanden, hvis man kommer meget over 4-5 stk. Microsoft Business Solutions har valgt den strategi at bygge en fiktiv virksomhed og have en persona for hver arbejdsrolle i virksomheden. På den måde når de op på 58 personas (læs mere her). Borger.dk har for nylig udtalt at de måske ender på mellem 30 og 50.

Men er det virkelig nødvendigt med alle de personas? Jeg stiller mig tvivlende. Her ligner Personas for én gang skyld segmentering. Personas metoden er et forsøg på at reducere data og opdele i overskuelige mængder – og 30-50 er ikke længere overskueligt. Personas bruges også til at kommunikere data og skabe empati for brugerne, men det er meget svært at leve sig ind i 50 forskellige beskrivelser.

Man kan så spørge, hvorfor det er nødvendigt med det store antal. Min formodning er, at ihvertfald Microsoft lider under at tænke på hvad – altså indhold – i stedet for at bruge personas til at overveje hvordan informationerne skal tilgås (se tidligere blog indlæg).

Kan man rekruttere en persona?

Articleed | | Personas (DK).

Det virker som om en persona “craze” løber gennem DK. Når jeg tænker få år tilbage, hvor vi var en lille sluttet flok, der sad og sukkede over hvor svært det var at få lov til at arbejde med metoden, nu er det som om at alle bruger den.

Jeg møder så også nogle måder at bruge metoden på, hvor jeg tænker at “det her det er da helt ude i hampen, hvad tænker de på”.

Det seneste eksempel jeg er stødt på, er rekruttering vha personas. Et eksempel: et rekrutteringsbureau får stukket en række persona beskrivelse ud, med den besked, at der skal skaffes de her 6 typer. Bureauet er i vildrede for de kan ikke skaffe en Camilla på 25, der bor på Amager, læser antropologi, har en SonyEricsson K810i og dyrker TaiChi i fritiden. Her er noget gået helt galt, personas er IKKE et rekrutteringsværktøj, men et kommunikationsredskab, der anskueliggør data og levendegør brugeren, til brug i designprocessen. Til grund for beskrivelsen af Camilla er en række data, f.eks. unge studerende mellem 20-29 år, der bor i Kbh. og som ejer en nyere mobil telefon. Det er disse data som bureauet burde have haft.