Oplæg om perception af personas

Articleed | | Personas (DK).

Oplægget omhandler en undersøgelse af følgende:
Vi bruger vores kulturelle baggrund og vores viden om andre mennesker til at forstå vores medmennesker. Hvad betyder det for personasbeskrivelser?
Undersøgelsens spørgsmål:

  • Hvordan spiller kulturen ind i fortolkningen af en personabeskrivelse?
  • Kan vi forstÃ¥ en personabeskrivelse fra en anden kultur?

world-usability-upload.pdf

Alle bruger personas

Articleed | | Personas (DK).

Her er et uddrag fra en artikel i Information om den danske stand på EXPO 2008.

“Hotdog fra grunden

I køkkenet på den danske stand var der svedagtig travlhed. Man havde ikke inviteret smarte kokkedrenge, men medlemmer af en fagforening med 8.000 medlemmer, Kost- og Ernæringsforbundet, et helt usædvanligt fagforeningsinitiativ. Konceptet er dansk hverdagsmad med henblik på alt fra børneinstitutioner og hospitaler til plejehjem og sportsfolk, så det kan blive mere spændende. Samtidig får medlemmerne nogle erfaringer, som de kan bruge i deres arbejde senere, en slags efteruddannelse.

Man opererer med fire ‘persona’, fiktive personer, fortæller Mary-Ann Sørensen, der er Mad- og MÃ¥ltidschef i Jammerbugt Kommune. Hugo pÃ¥ 80 vil helst have det hele serveret, mens andre gerne vil prøve noget nyt og derfor lærer at bygge deres egen kartoffelmad eller hotdog op fra grunden – ved hjælp af en ‘pixibog’ med transparente sider, der viser hvordan. En kok fra Madeleines Madteater er ogsÃ¥ inde over.”

Hele artiklen her: http://www.information.dk/161748

Hvordan skal oplysningerne vægtes i personasbeskrivelsen

Articleed | | Personas (DK).

Nu har jeg igen skulle arbejde med en række personas, hvor hovedparten af oplysningerne er definerede ud fra de forskellige persona’ers forhold til IT og hvor der næsten ingen oplysninger er om andre forhold, herunder domænet. Igen er oplevelsen at personas beskrivelserne er meget svære at anvende.

Disse personas beskrivelser indeholder oplysninger om demografi: alder, ægtestand, antal børn, oplysninger om arbejdsdag og arbejdsgang samt oplysninger om brug af og holdninger til IT. Men intet om forholdet til arbejdet, forholdet til arbejdspladsen, personligheds træk mm.
I det nye projekt vil vi gerne undersøge personaernes holdninger til kommunikation og kommunikationsgange, men da der ikke er nogle oplysninger om forhold til arbejdet og arbejdspladsen er det pludselig meget svært at sige noget andet end om forhold til IT. Det betyder at disse personas er meget lidt brugbare. PÃ¥ trods af, at vi er indenfor det samme domæne – arbejdsplads kommunikation.

Continue reading

En dialog om personas og pseudonymer

Articleed | | Personas (DK).

Thomas Tim Jensen spørger:

Hej Lene
Dine blog-indlæg her om personas er yderst interessante, og jeg havde derfor lyst til at læse mere på snitker.eu/frupersonas, som du linker til. Men access denied, desværre.

Jeg arbejder med personas i mit arbejde som kommunikationskonsulent – og jeg har længe intuitivt set en parallel mellem personas og pseudonymer.

Personas og pseudonymer har jo den afgørende forskel, at en persona er en fiktiv modtager, hvor et pseudonym er en fiktiv afsender. Spørgsmålet, som jeg ikke har tænkt igennem for alvor, er imidlertid, om ikke begge, altså persona og pseudonym, kan reduceres tilbage til samme udgangspunkt, og om ikke dette udgangspunkt så kan kaste værdifuldt nyt lys frem over såvel persona og pseudonym?

Og så et direkte spørgsmål til dig: Er en persona en repræsentant for eller en inkarnation af målgruppen?

Tak for indsigt i din blog.

Med venlig hilsen
Thomas

Lene svarer:

Hej Thomas
Jeg har aldrig hørt om pseudonymer som metode. Kan du ikke forklare lidt mere om hvad det er? Har du en henvisning? Continue reading

10 Steps to Personas

Articleed | | Personas (DK), Personas (UK), Resources.

Having worked with personas before the method ever came to be known as personas there are, from my research and practical experience, three important areas that have to be considered: the data material, engagement in the personas descriptions, and buy-in from the organization which is part of the development process whether it is redesign or a development from scratch. This is the rationale behind my development of 10 steps to personas, an attempt to cover the entire process from initial data gathering to ongoing development.

In the following I will briefly outline the 10 steps. Any project that uses personas does not necessarily need to follow all 10 steps as long as the responsible party knows the consequences of skipping a step.

Step 1: Finding the Users
The initial step is to get hold of as much knowledge of the users as possible. The data can originate from several sources: interviews, observations, second hand information, questionnaires, reports, cultural probes etc.

In my experience large companies have often a lot of information about the users, reports from marketing, call centers etc. these can in some extend substitute real life meetings with users, but they also create problems as they do not focus on the subject that the project is about. This might become visible in the next step.

Step 2: Building a Hypothesis
Working with the personas method is to focus on users in a certain context which originates from the project. Often companies have a certain way of talking about their users that does not take into consideration the different context the users might be in when using a website or a system.

Continue reading